Hjemmesyltede rødbeder – jul

Er der noget bedre end hjemmesyltede rødbeder? Det bedste er måske, at man kan tilsætte lige nøjagtig den smagsvariant man lyster. Det første glas er allerede foræret væk, og så er der lige et par værtinder over de næste dage der får et lille glas hver.

Start med at skylle og rengøre dine rødbeder. Nogle kan bedst lide de helt runde, andre de aflange. Personligt er jeg til begge dele. Skær lidt af stilken af og også toppen, hvis der er en på. Nu er det ikke alle der laver så store portioner, som jeg, så jeg har skåret opskriften ned til 1 kg. rødbeder. Det gør det også lettere at omregne hvis man har brug for større mængder syltede rødbeder.

  • 1 kg. rødbeder
  • 1 spsk salt
  • vand

Lage

  • 700 dl. æblecider eddike, eller bare en alm. eddike
  • 3 dl. vand
  • 275 g. sukker
  • 1 kanelstang
  • 1-2 stjerneanis (kan du lide lakridssmag, så tag to)
  • 1 tsk. peberkorn (jeg bruger en blanding af hvid, rosa og sort peber)
  • 1 tsk. nellikker
  • 2 laubærblade
  • 2 tsk. salt
  • evt. atamon til skylning af glas

Kom rødbederne i en gyde og tilsæt vand så det dækker rødbederne. Når vandet koger tilsætter du 1 spsk. salt og koger rødbederne i 30 – 60 min alt efter størrelse/tykkelse. Faktisk er det en god idé at rødbederne har nogenlunde den samme tykkelse, det gør det lettere at finde den rigtige kogetid. Når rødbederne er færdigkogte, skal de køle af. Giv dem et chok i koldt vand. Det gør at cellerne i rødbederne springer og derved bliver møre. Flå rødbederne og skær dem i skiver. Jeg skiver mine max. 5 m.m. tykke. Den røde farve, på hænder og fingre, kan du fjerne m. lidt citronsaft.

IMG_1679

Kog dine sylteglas og låg i en gryde m. vand i godt ti minutter. Jeg giver dem et skyl m. atamon også, men du kan også bruge vodka eller anden alkohol m. høj alkohol procent. Hæld en god skvæt atamon i glasset og sæt låg på. Ryst glasset og hæld atamonen over i det næste – gentag. Stil dine glas på HELT rene viskestykker m. bunden i vejret, det samme med lågene.

Kog alle ingredienser til lagen. Lad lagen koge ind. Der breder sig en liflig – syrligt/krydret duft som ikke er til at modstå 🙂

IMG_1674

Kom de skivede rødbeder i glassene og hæld den varme lage over. Skulle der, mod forventning, ikke være lage nok, kan du fylde glassene op med kogende vand. Skru lågene godt på og vend glassene på hovedet, så lukker lågene helt tæt til. Kan holde sig uåbnede i nogle måneder, men mon ikke de er spist inden. Åbnede glas opbevares på køl.

IMG_1677

Voila – nu er der hjemmesyltede rødbeder. De her er med julesmag, perfekt til en syltemad m. god stærk sennep til 😉

IMG_1680

Velbekomme

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s