Okse cuvette m. ovnbagte tomater, spidskålsalat, pesto og bearnaise dip

Jeg har været i gang i køkkenet de sidste par dage. Det er blevet til en lille opdagelsestur i LCHF universet 🙂

Et lille kik på et TV program satte gang i nogle idéer til retter, der kan bruges både på den fede og “ufede” måde 😉

Her kommer mit bud på en okse cuvette m. ovnbagte tomater, spidskålsalat, pesto og bearnaise dip

Oksecuvette, bagte tomater, kålsalat, pesto og bearnaise dip.

Oksecuvette, bagte tomater, kålsalat, pesto og bearnaise dip.

Det ser lækkert ud ikke 🙂 Rigtig weekend mad, læg dertil et glas dejlig rødvin….uhmmm.

Fremgangsmåde:

Oksecuvettens fedt ridses og får et drys salt og peber, frisk fra kværnen. Steges på yndlings måden, nøjagtig som man har lyst til. Vores kom på grillen i små 40 min., og trak derefter i små 20 min. under staniol. Husk et udluftningshul, så fedtkanten ikke mister sprødheden og kødet ikke “koger” videre under “låget”.

Bearnaise dip blev lavet af

2 dl. græsk yoghurt 10 %

1 dl. creme fraiche 38 %

1 dl.  mayonaise af den gode slags (køber du den skal du tjekke sukker/kulhydrat indholdet, det tal skal være under 5)

salt, peber

2 tsk – bearnaise essens

2 spsk. friskhakket estragon – mere for en kraftigere smag, mindre for en mildere. Vi kan godt lide smagen, så vores smager godt af estragon.

Den her dip bør laves dagen før. Det gør at smagen fra estragonen sætter sig, og giver dippen smag af bearnaise 🙂 Jeg fandt den på en anden blog, tror det var “madszvin.dk”  🙂

Spidskålsalat til 4 pers. laves således

Èt lille eller ét halvt stort spidskål frigøres for stokken og deles i fire stykker.

1 stk. øko citron dele i to og lægges til side.

1 stk. squash/curgette skrælles let og skæres i skiver. Lægges til side.

1-2 stilke forårsløg skæres i skiver. Lægges til side.

Find en gryde m. låg af passende størrelse frem. En god klat smør smeltes i gryden. Når brusens lyd aftager kommes kålen i gryden, låget komme på gryden. Hold øje. Kålen skal stege, ikke brankes. Jeg skriver med vilje ikke hvor høj varme der skal bruges. Vi har forskellige komfurer/plader/gryde som varmer eller tager imod varme forskelligt. Efter et minuts tid, presser du saften af citronen over kålen og kommer citronerne i gryden. Tilsæt så squash og forårsløg, rør lidt og læg låget på igen.

Jeg kan godt lide at mine grøntsager har bid, så jeg giver kun salaten ganske kort tid over varmen hvorefter den anrettes på et fad. Salt og peber drysses over, helst fra kværn. Jeg så denne salat i en lidt anden udgave blive lavet af Bo Bech. Da jeg kun så programmet med et “halvt” øje, prøvede jeg mig frem til denne udgave.

Salaten smager rigtig godt og kan krydres med forskellige krydderier som f.eks. timian, rosmarin, purløg eller persille. Til denne ret har jeg valgt ikke at krydre yderligere, da jeg både har pesto og bearnaise dip til at give retten krydderi. Salaten tager ganske kort tid at lave, så den kan du trylle frem lige inden du skærer kødet for 🙂

Pesto er superlet at lave selv. Du skal bruge

1-2 dl. olivenolie

1 fed hvidløg

1-2 bdt. persille (Basilikum eller rucola kan også sagtens bruges)

50 g – en god håndfuld mandler (pinjekerner, valnødder el.lign kan også bruges) Du kan evt. riste nødderne inden de skal i blenderen. Det får olien til at trække ud og giver mere smag.

50 – 100 g. parmesan

salt og peber (vent med salten, og smag til. Parmesanen har også en salt smag.)

Det hele blendes sammen, parmesanen til sidst.

Du kan bruge pesto til et utal af retter, anvendelses mulighederne er mange. Kan laves dagen før, eller mens kødet steger. Kommes i køleskab til den skal serveres.

Ovnbagte tomater er endnu et let bud på tilbehør. Til 4 personer skal du bruge 4-6 store blommetomater eller 500 g. cocktail tomater. Del tomaterne i fire, eller to hvis det er cocktail tomater du bruger. Lægges i et ildfast fad og får et par raske skvæt olivenolie og lidt timian, inden de skal i ovnen en lille time v. 150 grader ca. (Hold øje. Vores ovne fungere forskelligt)

Det var det. Super let at lave og det smager som en drøm.

Tip! Hvis du har lyst til pommes frites, kan du evt. lave nogle  af gulerødder eller pastinakker. Kan friture steges i god solsikke olie 🙂

Velbekomme.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s