I går nærmest snublede jeg over disse lækkerbidder. Jeg ville have lavet gammeldags havregrynskugler, dog i en mere lchf venlig version….og så blev det til disse velsmagende kokos kugler….uhmmmmm…..
Ingredienser – lchf udgaven
3 dl. kokosmel (den grove/revet kokos)
1 spsk kokos fibre
1 1/2 dl. kokos olie
1 tsk. vanilje pulver
1/2 dl. fryse tørret hindbær
2 spsk. agave sirup
2 spsk. stærk kaffe
3 tsk. rom essens
1/2 dl. raw kakao
Overtræk og pynt
100 – 150 g. mørk chokolade min. 70 %
kokos mel (jeg kørte den mere fin i kaffemøllen)
Smelt kokos olien og tilsæt de øvrige ingredienser. Man kan bruge en foodprocessor, så bliver massen mere en slik udgave 🙂
Smag på massen – skal der mere vanilje i…eller måske agavesirup?
Rul nogle kugler i passende størrelser – lidt større end en hasselnød er fint. Lad kokoskuglerne køle af i fryseren, de behøver ikke være frosne, herefter overtrækkes de med smeltet chokolade. Chokoladen “størkner” hurtigere på denne måde 🙂
Kokos havregryns kugler – Den glutenfri version 🙂
1 dl. kokosmel (den grove/revet kokos)
2 dl. glutenfri havregryn
1 spsk smagsneutral soya protein
1 1/2 dl. kokos olie
1 tsk. vanilje pulver
1/2 dl. fryse tørret hindbær
2 spsk. agave sirup
2 spsk. stærk kaffe
3 tsk. rom essens
1/2 dl. raw kakao
Overtræk og pynt
100 – 150 g. smeltet mørk chokolade 70 % – en glutenfri version
kokos mel (jeg kørte den mere fin i kaffemøllen)
Følg samme procedure som foroven 🙂
Kan holde sig en uges tid i køleskab, men kan sagtens fryses til senere brug.