Nøddetærte toppet med hindbærmousse

Denne dessert er en særlig lækkerbisken, men absolut ikke for de fedt forskrækkede 😉 Den skal forberedes om formiddagen, eller dagen før, da den skal have tid til at sætte sig.

Nødde bund

2 dl. blandede nødder og græskarkerner

1/2 dl. kokos rasp/mel – den grove, ikke den fintmalede

3 spsk. hasselnødde smør – fås i helsekosten

1/2 dl. honning

1 dl. fløde

1/2 stang vanilje

100 g. chokolade 70 %

Start med at hakke nødderne let, græskarkernerne må gerne forblive hele. Kom honning, nøddesmør, kerner og nødder i en gryde. Varm blandingen op, men du flækker en stang vanilje, fjerner kornene fra stangen. Tilsæt den halve stang samt halvdelen af kornene i blandingen og til sidst også fløden. Varm blandingen op, uden at koge, i 5 – 10 min.

Mens blandingen varmer godt igennem, beklædes en tærteform/springform med bagepapir, og slutteligt hældes blandingen op i formen. Glat ud og lad bunden køle af.

Smelt chokoladen og glat den ud over bunden. Stil bunden på køl.

IMG_2723

Bunden er klar til komme på køl…

Hindbærmousse

250 g. frosne hindbær

1/2 l. fløde

1/2 stang vanilje

Sweet drops – neutral (ca. 16 dråber)

(man kan også bruge honning til at søde med, det fungerer også fint)

5 blade husblas

Start med at lægge husblas i blød i koldt vand i små 10 min. Hindbærerne skal have et opkog i en gryde, med den sidste halve stang vanilje og korn, og sødes efter smag. Jeg brugte 16 dråber sweet drops, men måske du vil have det mindre eller mere sødt. Smag derfor til. Skru ned og køl lidt af – ca. 40 grader, og tilsæt så husblas, et blad af gangen, rør rundt hele tiden. Blandingen må ikke være over 40 grader, da det hæmmer husblassens evne til at stivne, men heller ikke så kold at den samler sig i små klumper. Hvis den gør det sidste, kan man varmen blandingen op til husblassens smelter helt, og herefter køle blandingen af. Pisk fløden stiv, den skal være luftig uden at være flydende. Tag 1/3 af den piskede fløde og bland i hindbærblandingen, tilsæt derefter hindbærblandingen i resten af den piskede fløde og vend blandingen godt.

IMG_2724

Hindbær varmes og sødes…

Find tærteformen/springform med nøddebunden frem, sørg for at der er bagepapir op langs siderne, og hæld hindbærmoussen over bunden – glat let ud eller bank formen let mod bordet. Dæk formen til og sæt tærten på køl.

Tag tærten ud et kvarter før servering. Pynt evt. med lidt friske bær eller lidt høvlet chokolade. Bør nydes i godt selskab, med en god kop kaffe eller the til.

Enjoy 🙂

IMG_2732

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s