Lagkage – helt uden mel og sukker

Der har været meget stille på bloggen den senere tid, men det er der kompenseret for i denne weekend. Hold nu op hvor har jeg bagt og regeret i køkkenet. Noget blev godt, andet dannede erfaring….som man siger 😉 Nå, men jeg har fået bagt sprøde cookies, tærte og lagkagebunde, der er desuden blevet kreeret nogle middagsretter, alt sammen noget jeg lægger op inden for kort tid.

Denne lagkage er ganske vist ikke kaloriefattig, til gengæld er der ingen mel eller sukker i, hvilket jo lige er mig 🙂

IMG_3191

Jeg har kun brugt en enkelt bund til denne kage, men de kan sagtens stables som ved en ganske almindelig lagkage. Grunden til at jeg ikke har lagt den sammen i flere lag er fyldet. Når jeg lægger en lagkage sammen, laver jeg altid slags syltetøj af friske bær, og tilføjer så gelatine (granulat eller plader). Syltetøjet blander jeg i pisket fløde, hvorefter blandingen kommes på bundene, i en form, og så på køl en lille times tid…. Det har jeg så ikke gjort denne gang, her har jeg afprøvet noget helt andet.

Lagkagebunde (2 – 3 stk.)

Du skal bruge to springforme, eller bage bundene i to omgange. Vil man have helt tynde bunde, kan man bage sagtens strække dejen til tre bunde. Denne dej giver to bunde, der er ca. 1/2 – 1 cm tykke.

6 stk. æggeblomme

6 stk. stiftpiskede æggehvider

200 g. neutral Philadelphia

3 spsk. kokos fibre

2 spsk. Husk – den almindelige

korn fra 1 stang vanilje

1/2 tsk. kardemomme – gerne friskkværnet

1 tsk. bagepulver

1 spsk. Sukrin + eller 2 spsk. yaconsirup

Start med at varme ovnen op til 150 grader. Æggehviderne piskes helt luftige, man skal kunne vende bunden i vejret på skålen, uden at hviderne falder ud. I en anden skål piskes æggeblommerne luftige, sødemiddel tilsættes, dernæst krydderier/bagepulver og Philadelphia, og til sidst kokosfibre og HUSK. Når alt er rørt jævnt sammen, vender man forsigtigt æggehviderne i blandingen. Jeg gør det i to omgange. Først tager jeg 1/3 af æggehviderne og vender den grundigt i dejen, dernæst vender jeg den sidste del mere forsigtig i.

To springforme fores med bagepapir, hvori dejen fordeles. Sørg for at fordele dejen jævnt, da den ikke reagerer som almindelig dej, og derved heller ikke fordeler sig under bagning. Stil den ene på nederste rille og den anden på midterste rille. Bagetid: ca. 20 min. Bundene skal være jævnt gyldne, og bør skifte plads når halvdelen af tiden er gået. Afkøl bundene på en bagerist.

Bundene kan fryses, så man kan med fordel bage dem i god tid, eller dagen før, og så opbevare dem i køleskabet. Tø bundene op i microovnen, eller lad dem stå på køkkenbordet. De bliver klar forholdvis hurtigt.

Flødefyld – til to bunde

3 dl.Piskefløde

3 dl. Græsk yoghurt/skyr/creme fraiche

1 stang vanilje

2 stk. Sukrin + kværnes i kaffekværn

1/2 tsk. vanilje pulver

Bland lige dele fløde og græsk yoghurt/skyr/cremefraiche. Start med at piske fløden stift, og vend den så med yoghurt, sødemiddel og vanilje.

Fordel flødefyldet over de to bunde, og pynt med valgfri bær. Her er der brugt jordbær og blåbær. Top med hakket chokolade, her er der brugt en mørk 70 % med chili, og kant med piske fløde i små toppe (brug sprøjtepose og lille stjerne tylle)

IMG_3192

Velbekomme

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s