Kalenderlys i kobber og grønt

Jeg kan rigtig godt lide lette dekorationer indendørs, ikke noget med en masse grene, snore og bånd. De store dekorationer gemmer jeg til udendørs udfoldelse.

Denne kalenderlys dekoration er ingen undtagelse. Selvom den er enkel, synes jeg stadig der er masser af jul over den. Som med adventsdekorationen gik jeg i gemmerne efter materialer, også her fandt jeg en del som passede fint ind i temaet. Det grønne jeg har brugt og leret, er resterne fra adventsdekorationen, så jeg får brugt så meget som muligt af det indkøbte. Selve dekorationen er lige til at gå til, ja faktisk tog det kun en lille halv time, så stod dekorationen klar til brug.

Børnene kan sagtens være med her også, de forskellige trin er ret simple at udføre.

Det havde jeg i gemmerne

1 Glaskrukke

8 perlemors perler

6 træ perler i forskellige størrelser – 3 cm diameter, 2 cm diameter og 1 cm diamter, to af hver

Hobbylack – kobber og pensel

Elefanttråd, let rustet

sølv tråd – samme tykkelse som ståltråd, eller lidt kraftigere

1 klar frostpose

Det købte jeg

Buskbom – kun topskud

Pudemos

1/2 pakke ler

Kalenderlys med kobberprint

En halv pakke ler kommes i en klar frostpose. Form leret sådan at det kun lige giver plads til at mossen kan trykkes ned mellem glas og ler, samlingen vendes nedad. Leret må ikke være højere end ca. halvvejs oppe i glaskrukken. Når mossen er på plads hele vejen rundt, skal overfladen dækkes af små buskbomtopskud.

IMG_3413

Ler og mos er på plads.

IMG_3415

Buskbom er stukket ned i leret. Jeg startede udefra, i ring hele vejen rundt, og mod midten. Topskuddene placeres lidt forskudt for hinanden, sådan at en top stikkes ned foran midten af to bagvedstående. Sørg for ikke at sætte toppene for tæt. Der må gerne være lidt luft om hver topskud. Lad en midte på lidt under lysets diameter være udækket.

Så skal lyset gøres klar. Hvis der ikke er spyd i bunden af lyset, kan man sagtens selv sætte dem i. Varm den ene ende af spyddet over et lys, og stik det ind i bunden af lyset. Det skal bare en lille centimeter op i lyset.

IMG_3416

IMG_3417

Pas på – spyddet kan godt blive varmt længere oppe. Brug en tang eller en saks til at skubbe det på plads i lyset.

IMG_3418

Sådan – tre styk, så står det lys godt og stabilt. Stik det ned i midten af dekorationen.

Så skal der males træ perler. Start med at “tråde” perlerne, og mal efterfølgende hele perlen. Hobbylack tørrer hurtigt, så de er klar til brug næsten med det samme. perlerne gives kun et enkelt lag. stik dem ned i den anden halvdel ler, så kan de stå og tørre mens perlemors perlerne trådes med sølvtråd.

IMG_3419

IMG_3420

Placer alle kugler forskudt af hinanden, sørg for at størrelserne varierer.

IMG_3421

Så er dekorationen færdig. Nemt ikke 🙂

IMG_3424

IMG_3422

Så er jeg vist klar med dekorationerne indenfor. Der skal naturligvis pyntes op, og måske jeg kan få tid til at fremstille lidt nyt også 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s