Frokost salat

Zv4+zi5IS0y6EFZu1bzZgAHvis du er til en lækker salat i kombination af fisk og skimmelost, så er det her et godt bud på en frokost for to personer. Retten kan også deles op i mindre portioner og serveres som forret i stedet. Vil tænker at der er til fire – seks mindre portioner.

Du skal bruge

  • 2 lakse eller ørredportioner
  • 2 kogte æg, gerne kogt smilende
  • 40 g. gorgonzola – styrke efter smag, anden blåskimmelost kan også bruges
  • 3 skiver glutenfri toastbrød
  • 20 stk. mandler
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. smør
  • salt og peber
  • 2 spsk. kapers
  • 6 blade romainesalat/1/2 l. snittet salat
  • 1 lille rødløg
  • 200 g. kogte grønne bønner

Dressing

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. hybeneddike, æble eller balsamico kan også bruges
  • 1 spsk. vand
  • 1/2 tsk. stærk sennep
  • salt, peber

Start med at  blanchere bønnerne i letsaltet vand. Hæld vandet fra og lad bønnerne køle helt af.

Snit salat fint, skær løget i tynde skiver, vend bønner og kapers i salaten. Er man til det kan man med fordel tilsætte dressing til salaten, men kun hvis man påtænker at servere salaten med det samme. Salatbladene bliver bløde af at ligge for længe og trække i dressingen.

Bland ingredienserne til dressingen. Smag til med salt og peber.

Krydr fiskeportionerne med salt og peber. Jeg bruger en salt iblandet citrontimian, den er perfekt til formålet. Steg fiskeportionerne med skindsiden nedad i en spsk. olie. Pas på med varmen. Trækker der hvid væske ud af fisken steger du ved for høj varme. Det er kun skindsiden der skal stege ved høj varme. Giv fisken to min på skindsiden, skru ned til middel varme og steg fisken på den anden side i to – tre min. alt efter tykkelse af portionerne. Tag fisken af varmen og lad den trække mens resten gøres klar.

Hak mandlerne groft. Steg dem i 1/2 spsk. olivenolie. Lad dem få lidt farve, hæld mandlerne fra. Så er det tid til croutonerne. Skær brødet i mindre tern. Kom brødet på panden. Tilsæt 1/2 spsk. olie, smør og gorgonzola. Sørg for at den smeltede ost og fedtstoffet bliver vendt godt med brødet. Man kan også smelte ost, olie og smør i en gryde, vende brødet i og lade croutonerne bage gyldne v. 180 – 200 grader i ovnen, hvis man synes det er lettere.

Anret salaten på to tallerkener. Skær fisken i mindre stykker og fordel over salaten. De smilende æg skæres i både og lægges ovenpå. Så drysses der med mandler og croutoner.

TIP: Hvis man er til mere ost, kan man med fordel fordele lidt smuldret blåskimmel i salaten.

Server med lidt lækkert brød og smør til. Velbekomme 🙂

 

Reklamer

2 responses to “Frokost salat

  1. Super lækker frokost du fik lavet med laks
    Og så kom pynten lige på plads foran hoveddøren så kan påsken bare komme

    • Godt du kunne lide salaten, jeg synes også den smagte rigtig godt. Vores hoveddør trængte også til nyt pynt, og dekorationen blev helt vellykket. Alt i alt en god dag i herligt selskab 😄

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s